Da det var gjort, blev der monteret ARDEX 8+9 vådrumsmembran samt ARDEX SK 12 tætningsbånd. Endelig anvendte han ARDEX X 90 OUTDOOR som fliseklæber og ARDEX G9S flex 2-15 til fugen samt ARDEX SN silikone til dilationsfugerne. Richard Wettstein uddyber om løsningen:
– Jeg valgte denne opbygning, idet man på denne måde blandt andet har færrest forskellige lag. Hvert lag er en risikofaktor, især udenfor. Samtidig er det vigtigt, at man holder sig til et samlet produktsystem, så de forskellige lag i en konstruktionsopbygning kan ’snakke’ sammen. Det har jeg i hvert fald de bedste erfaringer med. Mit indtryk fra ARDEX produktpaletten er, at de forskellige produkter virkelig er afstemt i forhold til hinanden. Det betyder, at risikable og dyre eksperimenter er unødvendige.
Richard Wettstein understreger samtidig, at den relativt nylancerede ARDEX X 90 OUTDOOR fliseklæber giver en helt særlig fordel i udendørsarbejdet, idet den er regnbestandig efter kort tid:
– Det gør, at man kan udføre terrassearbejde uden overdækning, der i sig selv kan være en ret kostbar affære. I dette tilfælde ville en overdækning have kostet mindst 60.000.- i stilladsarbejde plus alt det sædvanlige bøvl, der er med denne del.
Løbende produktudvikling åbner konstant nye muligheder
ARDEX udvikler løbende produktporteføljen, så den er opdateret i forhold til myndighedernes krav, efterspørgslen i markedet og de behov, gulvlæggerne, murerne og malerne har. Men det er mindst lige så vigtigt, at der er styr på alt det andet ’uden om poserne’, som fx omfatter daglig teknisk service og kurser:
– ARDEX’ portefølje har udviklet sig meget, siden jeg var i lære. Så det gælder om at holde sig opdateret, for der kommer hele tiden nye produkter til, som åbner for nye muligheder, også på de traditionelle fliseopgaver. Fx blev jeg opmærksom på ARDEX X 90 OUTDOOR i forbindelse med et altankursus for nogle måneder siden, og havde jeg ikke været med der, havde jeg nok valgt at bruge ARDEX X 77 i stedet til terrassen, slutter Richard Wettstein af.
Han driver sammen med Katrine Wettstein, der er kunstner, det fælles værksted og butikken N!CHEN i Helsingør. Her kan man kigge forbi og hente inspiration til en ny håndlavet kakkelovn eller fx opleve skulpturer og malerier.